Generalforsamling i Vinderup Hallerne onsdag d. 22.08.2018 Tilstede: bestyrelsen, samt 5 personer mere.  

1: Valg af dirigent.
  • Niels Sommerfeldt bliver valgt.
2: Formandens beretning.
  • Anders fremlægger året der er gået.  
  • Vi har haft god udlejning af hallerne til skoler, klubber m.m.
  • Vi ligger i toppen af haller indenfor udlejning.
  • Den “nye” svømmehal er blevet taget godt imod af brugerne.  
  • Kondens i hallen pga kulde/varme påvirkning. Der er nu sat store ventilatorer op. Der skal, på sigt, laves nye dampspær i hal A. Dette sættes der penge til side til allerede nu.  
  • Den siddende bestyrelse har haft en mere strategisk tilgang til driften af hallen. Nye ting er afprøvet fx, storskærm til VM, Halloween, åbent juleaftensdag, foredrag med Lindy Aldal.  
  • Bestyrelsen har arbejdet med funktionsbeskrivelser til hallens ansatte.  
  • En stor tak skal lyde til hallens ansatte. I gør en kæmpe forskel for hallens brugere med jeres ihærdighed og gode humør.
3: Kassererens beretning.
  • Kassereren fremlægger årets regnskab. Det ser fornuftigt ud.  
  • En stor udgift er revision, og dette vil bestyrelsen se på. Dette er dog noget, som bestyrelsen ikke vil spare væk, da der skal være orden i sagerne. Vi er godt tilfreds med samarbejdet med Revisonskontoret Vest.  
  • Resultat er 38.000 i plus for i år.  - Regnskabet bliver godkendt.
4: Indkomne forslag.
  • Ingen indkomne forslag. 5: Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  • Bestyrelsen har 2 forslag til nye medlemmer af bestyrelsen. Lars Flintholm Jensen og Charlotte Toft Sørensen. De bliver valgt ind i bestyrelsen i stedet for Poul Thomsen og Rene Christensen.
6: Valg af suppleanter.
  • Poul Thomsen og Jakob Tang bliver valgt som hhv. 1. og 2. suppleant.
7: Valg af revisor.
  • Revisionskontoret Vest bliver valgt. 
8: Eventuelt.
  • Fællesspisning i cafeteriaet. Lav en ret til fx. 40/20 kr pr voksen/barn. Måske laver man for meget mad de første par gange, men det ville være en god ide.  
  • INGEN rengøring i cafeteriaet mens der er brugere tilstede.  
  • Juledagene. Måske skal man ikke bruge de frivillige trænere og instruktører. Men hallen kunne booke håndboldcaravanen, svømmecaravanen eller andet indenfor DGI eller andre. Evt. Hop og rul.  
  • Svømmedisko
  • MGP aften.  
  • Vi skal prøve at få folk ind ude fra gaden.  
Bestyrelsen trækker sig tilbage og konstituerer sig.
 

Formand: Anders Toft
Kasserer: Jakob Skovbakke
Sekretær: Ann Marie Lindbjerg
Medlemmer: Charlotte Toft Sørensen, Lars Flintholm Jensen og Steen Hatting

Generalforsamling 2019: 
  • Tirsdag d. 20.08.2019 kl. 19.00
Mødedatoer: alle møder starter kl 19.00 for bestyrelsen og 19.30 for centerleder. 
  • 20.09.2018
  • 11.10.2018
  • 06.12.2018 ( Juleseminar)
  • 21.02.2019
  • 11.04.2019
  • 15.08.2019

Referat af generalforsamling i Vinderup hallerne - Onsdag d. 22.08.2017

Antal deltagere: bestyrelsen, halinspektøren samt 6 personer.

1: Valg af dirigent:  Niels Sommerfeldt.

2: Formandens beretning:
  • Ole Dahl fremlagde, hvad det sidste år er gået med. Ny parkeringsplads, ombygning af svømmehallen m.m.   
  • Der er stadig gang i hallerne, alle de “gode timer” er væk. De tidlige eftermiddagstimer samt sene aftentimer er sværere at få udlejet.  
  • 5 års gennemgang er afsluttet, dog er der stadig nogle uafsluttede ting med Krabbe og Partner, der skal bringes i orden.  
  • Ny udluftning hos skytterne er blevet lavet.
  • Henning Jepsen stoppede i foråret, som hans afløser er der pr. 1.8. 2017 ansat Michael Behnk som d.d. har bestået livredderprøven.
3: Kassererens beretning:
  • Rene Poulsen gennemgik afsluttet regnskab. Næste års udlejning er faldet lidt (VIK ikke så mange tider til næste sæson).  
  • Ellers intet at indvende.  
4: Indkomne forslag. - Ingen.  

5: Valg af bestyrelse.
  • På valg er Ole Dahl, Rene Poulsen og Ann Marie Kirkegaard Lindbjerg. De 2 førstnævnte ønsker ikke genvalg.  
  • Bestyrelsen indstiller Jakob Skovbakke og Steen Hatting til nye medlemmer af bestyrelsen, og Jacob Tang samt Søren Sejer som suppleanter. Disse bliver valgt.  
  • Revisor bliver Anders Jensen, Revisionskontoret Vest A/S.
6: Evt.
  • Formanden takkede af.  
  • Skaterpark. Torben Gudiksen spurgte ind til, om hallen var interesseret i at få en skaterpark til at ligge på det grønne område ved hallen. Bestyrelsen tager punktet med på næste bestyrelsesmøde d. 3/10-17.
  • Niels Sommerfeldt har taget løbende billeder af ombygningen. De kan nu ses på hjemmesiden.  
  • Linda Nørholt, Sevel skole og SFO opfordrede hallen til at indkalde de lokale børnehaver, når næste års tider skal fordeles. Ligesom skolerne gør. På den måde kan de selv komme med forslag til hvilke tider der passer bedst ind i de pågældende institutioners planlægning.  
  • Regnsensor på loftvinduet i Fitness. Der bliver utrolig varm i motionscentret, når der er mange mennesker deroppe. Tilbud på en sådan er indhentet.  
  • Vandet i bruserne skal justeres lidt, da det er meget varmt. Men brugeren er meget glad for de nye tiltag i svømmehallen.  
  • Cafeteriaets åbningstider. Håndboldklubben efterlyser at cafeteriaet er åbent, når de er færdige med træning. De vil gerne kunne udvikle en “klubånd”, med andre ord, de vil gerne have mulighed for at mødes til en kold drik efter træningen.
Bestyrelsen trak sig tilbage og konstituerede sig som følger:

Formand: Anders Toft
Kasserer: Jakob Skovbakke i samarbejde med Revisionskontoret Vest A/S.
Sekretær: Ann Marie Lindbjerg
Medlemmer: Steen Hatting, Rene Christensen og Poul Thomsen

Udenfor bestyrelsen:
Webmaster: Niels Sommerfeldt.

Fastlagte mødedatoer: 3/10, 6/12, 7/2, 4/4, 1/6 og 8/8. Generalforsamling : 22/8-2018.

 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Vinderup Hallerne | Halvej 2B | 7830 Vinderup | Tlf.: 97 44 18 75 | mail@vinderup-hallerne.dk